Om Vee Speers

Vi er stolte over at have indgået et samarbejde med den australske fotograf Vee Speers, der er internationalt anerkendt for sin fotokunst og som udstiller i hele verden.

Vi har indgået samarbejdet med Vee Speers, da vi ikke kunne modstå hendes gådefulde og samtidig foruroligende og smukke univers. Selvom Vee Speers er fra Australien, så har hun en helt enkel og nordisk tilgang til sine motiver, som supplerer stilen i vores egne plakater rigtig flot.

 

Vi forhandler fire Vee Speers fotoserier

Samarbejdet betyder, at vi forhandler fire af Vee Speers’ fotoserier: ”The Birthday Party”, ”Thirteen”, "BOTANICA" og "BULLETPROOF#.

I serien The Birthday Party har Vee Speers portrætteret en række børn til en imaginær fødselsdagsfest. Fotografierne er taget i øjenhøjde med børnene, som inviterer beskueren ind i deres verden. En verden, der vækker modstridende følelser mellem fantasi og virkelighed.

  

Serien Thirteen fortæller historien om en piges forvandling til ung kvinde. Vee Speers fotograferede nemlig sin yngste datter i sit trettende år, og det resulterede i fotoserien "Thirteen".

  

I serien BOTANICA har Vee Speers fotograferet blomster på samme måde, som var de en personer, og får på den måde blomstens personlighed frem. Den botaniske serie symboliserer et øjeblik af stilhed i en kompleks verden med fuld fart på.

Vi elsker, hvordan blomsten drager os, der kigger, ind i en botanisk verden – en verden fuld af liv.

 

I serien BULLETPROOF har Vee Speers portrætteret en række unge, der ikke rigtig er børn, og ikke rigtig voksne.

Hun har klædt dem på med hver deres personline udrustning og forberedt dem til kamp. Både mod den ydre verden og mod deres indre dæmoner og følelser.

 

 

Hvem er Vee Speers?

Vee Speers (f. 1962) er født i Australien. Hun bor til daglig i Paris, udstiller over hele verden og nyder stor opmærksomhed fra internationale magasiner og aviser som for eksempel franske Images Magazine, The Sunday Times UK og Elle Decoration.

 

Køb Vee Speers plakater her >>>

  • Visa
  • MasterCard
  • PayPal