5 tips til indretning af sommerhus

5 tips til indretning af sommerhus

Solens stråler varmer os og blomsterne er sprunget ud. 
​Sommeren er officielt på vej ☀️

Det betyder ekstra mange timer i dit ekstra hjem, sommerhuset (hvis du er så heldig at have det). Vi har samlet vores 5 bedste tips til at indrette et hyggeligt sommerhus med plads til afslapning og familietid.

Du kan selvfølgelig bruge tipsene derhjemme også, hvis du vil have lidt ekstra hygge og sommerstemning i din indretning.

1. Lav et stilleben med dit yndlings keramik

Danmarks plakat til sommerhuset

Plakat: Danmark Klitterne - se den her -> 

Kopper, tekander og vaser - keramik kan noget helt særligt. 

Hvis du er typen, der i tidens løb har fået lavet en stor og smuk samling af keramik, er det oplagt at lave et lille stilleben med dine favoritter.
Det kan f.eks. være på et lille bord, i et vitrineskab eller på dine køkkenhylder.
Sørg for at blande forskellige former og farver, så skaber du nemlig et personligt udtryk.

Vil du udvide din keramiksamling, kan du gå jagt på sommerens mange loppemarkeder og gøre nogle kup!

Du kan pifte dit stilleben op med blomster i kander og vaser, dekoration på væggene (f.eks. flotte postkort fra lokalområdet, spejle eller plakater) eller stearinlys, hvis du vil skrue op for hyggen, når det bliver mørkt. 

Se Danmark Klitterne plakaten her ->

2. Brug tørrede blomster på vægge og i vinduer

Plakater til sommerhuset

Plakater: I love Mother Earth (på gulvet) og Pigen med buketten (på væggen) - se flere plakater i samme stil ->

 

Det er en trend, som har været i vores hjem i lang tid, men tørrede blomster kan stadig et eller andet. Særligt i et sommerhus, hvor de er med til at skabe et varmt og hjemligt udtryk. 

Brug sommerferien på at samle sommer blomster og tørre dem, så du kan tænke på varmere tider, når det rusker og regner udenfor i efteråret. Nogle blomster egner sig særligt til tørring f.eks. lavendel og kornblomst.

Du kan lave små buketter af tørrede blomster, som du kan hænge på væggen på små søm (som på billedet ovenfor).
En anden mulighed er at presse enkelte blomster, som du kan hænge på vinduet. Det skaber et super smukt skyggespil.
Hæng blomsterne op på vinduet med et lille stykke tape.

Tørrede blomster i sommerhuset

Hvis du ikke er så meget til tørrede blomster, men stadig vil invitere naturen indenfor, kan du hænge natur og blomsterplakater på væggene.

Se alle vores natur og blomsterplakater her ->

3. Få hyggelig sommerhus indretning med varme farve

Sommerhus stemning med plakater i lyse toner

Puslespil: The swan. Plakater: Canoeing on the lake, Woman and sea. Se flere plakater i samme stil ->

 

Sommerhus rimer på hygge, ro og afslapning.

En god måde at skabe den perfekte sommerhus stemning er at bruge varme farver og naturmaterialer. Tænk lyserød, orange og gul og brug gerne ekstra meget træ i din indretning (f.eks. trærammer, træben på borde osv.). 

Hvis du gerne vil have et roligt udtryk, er det en god ide at vælge farver, der går igen. På billedet ovenfor går lyserød f.eks. igen både i sofaen, på plakaterne på væggen og på hattehylden.
På den måde kommer der en sammenhæng mellem elementerne i stuen, hvilket skaber en fredfyldt atmosfære, der lægger op til hyggelige stunder.
(Har du lagt mærke til puslespillet, som bare venter på at blive samlet? 😉)

Se flere plakater med varme farver ->

Vil du vide mere om sammensætning af farver, kan du læse vores guide her ->

4. Lav en personlig billedvæg

Personlig billedvæg til sommerhuset

Plakater: Hike with me, VW Beetle, Ocean View. Se flere plakater i samme stil ->

Dit sommerhus skal føles som dit andet hjem.
Derfor er det vigtigt at have dig selv og din personlighed med i din indretning.

Du kan få dit sommerhus til at virke ekstra hjemligt ved at skabe en personlig billedvæg, som du sammensætter ud fra minder og ting med affektionsværdi.

Dorthe, som designer alle vores produkter, har sammensat billedvæggen ovenfor til sit sommerhus. 

"Jeg har valgt at hænge nogle plakater op, som minder mig om de ting, som jeg allerbedst kan lide at lave. Jeg elsker at gå lange ture, og derfor har jeg valgt Hike with me plakten. Og så er det et must for mig at komme ned og sige hej til havet, når jeg er i sommerhus. Det minder Ocean view plakaten mig om.
På billedvæggen er der også gamle broderier, som jeg har fundet på loppemarkeder, og en museumsplakat fra et lokalt museum"

Se alle vores plakater og find dine favoritter ->

5. Skab en hyggekrog med plads til fordybelse

Idylisk sommerhus indretning

Plakater: Namaste, Solhilsen. Se flere plakater i samme stil ->

 

Vi ELSKER små hyggekroge og efter vores mening, skal der være mindst en hyggekrog i et sommerhus. Et sted, man kan sætte sig hen og læse en god bog, meditere eller bare kigge ud af vinduet.

Når du laver en hyggekrog, er det en smart at tage udgangspunkt i en god og behagelig stol. Sammensæt resten af hyggekrogen udfra stilen på stolen.
På billedet er der f.eks. brugt en bambus stol med en lys pude.
Derfor er der valgt bord og skammel i lyst træ, en lampe i lys farve samt plakater, som er med til at skabe et roligt udtryk. 

Se vores mindfuldness plakater ->

Vi håber, du kan bruge vores 5 tips til at gøre dit sommerhus eller hjem ekstra hyggeligt. Hvis du gerne vil have personlig vejledning, er du meget velkommen til at skrive til os. Det kan du gøre her ->