Alt bliver sjovere, når man har nogen at dele det med. Oplevelser, røverhistorier og god mad. Det gælder også faktisk også for plakater, der kan skabe noget helt unikt, hvis de bliver matchet rigtigt. Har du også problemer med at finde ud af, hvilke plakater der ser godt ud sammen? Så er du bestemt ikke den eneste. Det kan være ret svært at finde ud af, så derfor har vi her samlet seks retningslinjer, du kan følge, når du skal finde the perfect pair.
50 x 70 cm VESPA og 50x70 cm VW BEETLE
1) Vælg farver der går igen
En god fingerregel er at gå efter billeder, der indeholder én eller flere af de samme nuancer. På vores Beetle og Vespa plakat går både den støvede blomme-farve og den sarte gule igen. Parret er faktisk blevet et af de allermest populære makkerpar i vores webshop. Du kan også vælge at gå efter plakater med den samme baggrundsfarve, som eksempelvis vores Listen to the music plakat og Motherhood plakat, der begge har den samme støvede gule baggrund.
2) Skab harmoni med komplementærfarver
Nu vi er ved farver, så er det også altid en god ide at sætte plakater sammen, der indeholder komplementærfarver. Det betyder, at det er farver der harmonerer og klæder hinanden godt. Lidt ligesom Yin og Yang. Et eksempel er vores Canoeing on the lake plakat, der har en rustrød baggrund og vores Lanternerne plakat, der har en blålig baggrund. Sætter du sådan et farvepar sammen, vil du opleve, at de giver liv og et flot farvespil derhjemme. Er du i tvivl om, hvilke farver, der er komplementærfarver? Så har vi lavet denne farvepalet, som nemt kan hjælpe dig.50x70 cm Canoeing on the lake plakat og 50x70 cm Lanternerne
3) Modsætninger tiltrækkes
Selvom det måske lyder sjovt, så klæder kontraster hinanden rigtig godt. Ligesom vi kender det fra det virkelige liv 😉 Det kan enten være det mørke og det lyse, det rå og det feminine eller noget helt tredje. Et godt eksempel er Orangery og I Love Mother Earth plakaterne. Her spiller den detaljefulde Orangery plakat flot op mod den rolige lyserøde baggrundsfarve og simple udtryk i I Love Mother Earth
50x70 cm Orangery og 50x70 cm I love mother earth
4) Leg med størrelser og perspektiv
Skab spil og perspektiv i rummet ved at hænge to plakater forskudt af hinanden – måske bare en lille smule. Det samme gælder med størrelsen på plakaterne, som du også kan lege med. Sæt en stor plakat sammen med en lille plakat og lad dem enten følge den samme linje foroven eller forneden eller hæng dem tilfældigt i forhold til hinanden.
5) Lad motiverne fortælle en historie
Gå efter plakater, der betyder noget for dig, og som vækker nogle rare minder. Motiverne kan enten passe sammen, som eksempelvis vores DANMARK Møllen og DANMARK Bondehuset plakat. Du kan også gå efter motiver, der komplementerer hinanden og fortæller en historie, som eksempelvis vores 2CV Citroën og VW Beetle, der kører i hver deres retning. Måske er de på vej til to forskellige destinationer? Måske mødes de på midten? Måske er den ene på vej hjem og den anden på en rejse? Det ved du bedst selv.50x70 cm DANMARK - Møllen og 50x70 cm DANMARK - Bondehuset
6) Gentag de geometriske linjer i billederne
Gå efter billeder, der har de samme geometriske former og figurer. Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen er umiddelbart et umage par, men når de hænger side om side, sker der noget helt magisk, fordi de begge har en masse flotte vandrette og lodrette linjer. Et andet flot par er vores Berlin Fjernsynstårn og London Eye, der begge har runde og bløde former, som går igen i begge billeder. 50x70 cm DANMARK - Lillebæltsbroen og 50x70 cm DANMARK - Storebæltsbroen
Det var nogle retningslinjer, som jeg håber du kan bruge? Men husk også, at nogen gange sker det forunderlige, at man hænger to plakater op ved siden af hinanden, som ikke umiddelbart følger nogle af reglerne og så slår det bare gnister! De er et magisk match, også selvom man ikke umiddelbart kan sætte fingeren på hvorfor. Det ser bare godt ud!