Sådan pakker du gaver ind
Er du typen, der altid får pakket din gave ind i butikken? Eller siger "JA TAK", hvis de spørger om du vil have en gavepose?
Så er du ikke den eneste. Rigtig mange pakker sjælendt gaver ind, og kigger fortvivlet på papir og bånd, hvis opgaven havner på deres bord.
Heldigvis er det ikke så svært, som det ser ud, når de kyndige ekspedienter pakker gaver ind, og du kan nemt selv pakke dine gaver smukt ind.
Se vores guide til gaveindpakning her 👇🏼
Det skal du bruge:
- Gavepapir (eller avispapir, stof, EVERWRAP el. ligende)
- Tape
- Saks
- Evt. bånd og andet pynt
Sådan gør du:
1. Klip gavepapiret til.
2. Placer gaven på midten af papiret og fold gavepapiret stramt om gaven med to ender. Fold evt. den ene end, så den har en fin afslutning. Tape papiret sammen.
3. Fold siderne i enden ind og luk med tape. Du har nu en indpakket gave.
4. Hvis du vil gave gavebånd på, skal du nu klippe en passende stykke gavebånd.
5. Læg båndet om gaven, vend gaven om, kryds båndet på bagsiden, vend gaven om igen og bind en knude. Bind herefter en sløjfe.
6. Pynt evt. gaven med tørrede blomster, papirudklip eller noget andet fint.
Bæredygtig gaveindpakning
Vil du gerne med på den grønne bølge og pakke din gave ind i bæredygtigt materiale, er der nogle forskellige løsninger.
1. Gem al gavepapir du får ind af døren og brug det igen.
2. Brug gamle stofrester til af pakke gaven ind.
3. Brug avispapir. Du kan sagtens pynte gaven med bånd og tørrede blomster, så den bliver fin.
4. Brug EVERWRAP. EVERWRAP er genanvendeligt gavepapir, som ikke kan rives over. Læs mere om EVERWRAP her.
Rigtig god fornøjelse med gaveindpakningen 💖