Ideer til nissedrillerier
På loftet sidder nissen med sin julegrød... Og han venter på at komme i gang med at drille de små i familien.
Måske du er heldig at skulle hjælpe ham lidt med drillerierne? ;-)
Nogle nissedrillerier er helt klassiske, og måske du selv kan huske dem fra din barndom.
Find din indre nisse frem og brug disse ideer til nissedrillerier, som får julelyset frem i børnenes øjne 🎅🏼 Se forslagene under billedet.

- Farv mælken i køleskabet med frugtfarve. Mælken kan du bruge til at lave risengrød, så den har en sjov farve
- Strø mel på et bord eller på gulvet sammen med barnet inden sengetid. Lav "fodaftryk" fra nissen i melet når barnet sover. Så kan I se, at nissen har været i huset om natten
- Læg neglelak på fingre og tæer mens barnet sover
- Bind alle sko sammen i snørebåndene
- Gem dagens nissegave, så I skal på skattejagt i huset
- Skriv "Jeg vil have grød" på gulvet eller bordet med gryn, linser eller ligende
Du kan også skrive en anden besked fra nissen f.eks. "God Jul"
- Tegn på badeværelsesspejlet med læbestift
- Mal mors eller fars ansigt f.eks. med et overskæg
- Pyt grødris i sko eller vanter
- Byt rundt på børnetøj og voksentøj, så der er lagt voksentøj frem til børnene
- Pynt op i et rum, der normalt ikke er pyntet f.eks. gangen eller badeværelset imens børnene sover
- Læg en hilsen fra nissen i madpakken
Nissen får travlt resten af december... Hvad plejer drillenissen at gøre hjemme hos jer?
Skriv endelig til os med gode ideer, så vi kan tilføje dem til listen. Du kan skrive en mail til os her.