Filtre
LANDE/BY PLAKATER
Her finder du f.eks. den populære Langebroplakat og de flotte Tivoliplakater. Du kan finde plakater fra danske byer som Kolding, Aarhus, Ribe, Aalborg, Roskilde etc. Det hele startede med Langebro-plakaten, og du kan læse mere om, hvordan det hele startede lige her. Der er kommet rigtig mange byplakater til siden – også udenlandske som: Amsterdam, Berlin, London og Paris. Er du interesseret i at se hele vores udvalg af Danmark plakater, kan du se dem her.
Vi tror, at en af grundene til, at by- og landeplakaterne er blevet så populære, er, at man kan signalere et tilhørsforhold til sig selv og omverdenen. Det er vigtigt at minde os selv om, hvor vi kommer fra eller måske, hvor vi er? Plakater er blevet manges foretrukne udsmykning til hjemmet. Derfor har vi samlet forskellige kategorier, herunder plakater til køkkenet. Derudover sorterer vi også efter motiver, som du eksempelvis kan se på vores botaniske plakater.
Hvis vi sender en plakat af Aalborg-tårnet og en Aarhus Åen-plakat til en adresse i København, så kan vi godt tænke, at her er et ungt par fra to steder i Jylland, som har fundet sammen, og nu er flyttet til Hovedstaden. Der kan være et hav af andre historier, der ligger bag. Vi tror dog mange af plakaterne hænger i de byer, de portrætterer. Kan du finde en fra din by?
Du kan også se flere af vores plakater her.
Plakater København
Her på siden finder du flere flotte plakater fra vores smukke Hovedstad. Plakaterne har alle ViSSEVASSE-universet som omdrejningspunktet med illustrationer fra de forskellige københavnske bydele – herunder Frederiksberg. Tag f.eks. vores flotte Christianshavn plakat, hvor man bl.a. kan se det ikoniske, snoede kirketårn fra Vor Frelser kirke. Christianshavn er helt sin egen og christianshavnere – såvel som tilflyttere og udflyttere – er selvfølgelig stolte over at vise sit tilhørsforhold frem til denne helt unikke bydel.
Vores Dronning Louises bro plakat er et andet populært valg. Dronning Louises bro forbinder Nørrebro med Indre By, og broen er derfor et knudepunkt blandt københavnere og turister. Dronning Louises bro er faktisk en af verdens mest trafikerede for cyklister, som ca. 40.000 cyklende københavnere krydser hver eneste dag. Plakaten viser Dronning Louises Bro en meget tidlig sommermorgen, inden de mange cyklister har indtaget broen.
Find en plakat af din favorit bydel i København! Du kan f.eks. tage et kig på vores skønne og kønne Frederiksberg plakat, Carlsberg plakat og Botanisk have plakat
Plakater Aarhus
Aarhus er Danmarks næststørste by, og “Smilets by” har inden for de sidste par år oplevet en rivende udvikling. Aarhus byder på kulturtilbud i international topklasse; herunder ARoS Kunstmuseum. På toppen af det moderne kunstmuseum befinder der sig den smukkeste, buede regnbue, som de besøgende kan gå rundt i og spejde ud over hele Aarhus og Aarhusbugten i alle regnbuens farver. På vores Aarhus ARoS-plakat er dette smukke kunstværk fra dansk-islandske Olafur Eliasson i centrum – perspektivet her er de rødlige farvenuancer.
Du kan med fordel kombinere denne plakat med en af vores andre Aarhus plakater – f.eks. vores plakat med Aarhus Rådhus. Denne plakat er meget populær blandt aarhusianere og andre med et tilhørsforhold til Aarhus. Aarhus Rådhus er et hovedværk inden for dansk arkitektur og modernisme, og den funktionalistiske bygning er et ikon for hele Aarhus.
Plakater Odense
Odense er H.C. Andersens hjemby, og den verdensberømte multikunstner og bysbarn er Odenses helt store stolthed. På vores Odense plakat Ællingen spankulerer en svane, som måske tidligere var en grim ælling, rundt ude foran H.C. Andersens Hus og de andre yndige byhuse. H.C. Andersen gav hele verden så mange fantastiske, tidløse eventyr som Den grimme ælling, og med denne plakat kan du både vise din begejstring for H.C. Andersen og Odense.
Vi har også skabt en Fyn er fin-plakat, som bl.a. tager udgangspunkt i H.C. Andersen eventyret om Tommelise. På plakaten står Tommelise på et åkandeblad, som forestiller Fyn, mens hun holder i en flyvende sommerfugl; ligesom i eventyret.
Plakater Danmark
Danmark er en skøn lille plet på verdenskortet, og vores land byder på den ene idylliske naturoplevelse efter den anden. Det er både sundt for krop og sjæl at bevæge sig rundt ude i naturen. I forårsmånederne april og maj kan man bl.a. se de smukke rapsmarker, så snart man bevæger sig rundt ude i landskabet. Vi har illustreret rapsmarkerne på vores Danmark Rapsmarkerne-plakat.
Danmark er en søfartsnation. Mange danskere holder derfor også af at være ude på bølgen blå. Vi har derfor skabt to plakater, som har fokus på vores kærlighed til sejladsen og fiskeriet. På vores Danmark Sejlbåden-plakat har vi illustreret en sejlbåd, som sejler rundt i de indre danske farvande med lav sol i horisonten. På vores Danmark Fiskebådene-plakat hylder vi de standhaftige fiskere og deres fiskekuttere, som holder til på Thorupstrand i Nordvestjylland. Du finder også mange andre illustrative plakater, som har fokus på den danske natur her på siden.
Du kan bl.a. blive inspireret af Danmarks skønne byer med vores Kolding plakat, Esbjerg plakat eller vores Aalborg plakat.